fbpx
Title Image

Et flot brochure design præsenterer din virksomhed professionelt

Selvom vi lever i en online verden, skal man ikke underkende værdien i den trykte markedsføring. Brochurer er stadig et rigtig godt og anerkendt markedsføringsredskab. At få en fysisk brochure i hånden giver en helt anden og velkendt oplevelse end at se det online. Især hvis der er lagt vægt på det visuelle udtryk og den er trykt på lækkert papir – det bliver husket og giver et seriøst førstehåndsindtryk af din virksomhed. Derfor er brochuren stadig et vigtigt værktøj i din markedsføring og med et professionelt grafisk design, kan du give det rigtige indtryk.

Dette kan du bruge en brochure til

Der kan være flere forskellige formål med få trykt en brochure. Du kan f.eks. bruge den til at fortælle om:

din virksomheds profil og skabe opmærksomhed om for eksempel din virksomheds værdier, medarbejdere, historie og/eller visioner.

dine produkter/ydelser, hvilke egenskaber og fordele produktet/ydelsen har for kunden og hvordan det skaber værdi i forhold til kundens behov.

specifikke kampagner, der f.eks. fokuserer på et enkelt produkt eller produktgruppe.

Fælles for alle typer brochurer er dog, at de skal have et stærkt visuelt udtryk og kommunikere et klart budskab for at være effektive. Når du udleverer en flot og professionel brochure til kunden, for eksempel til et kundemøde eller en messe, er der større sandsynlighed for, at kunden husker din virksomhed. Og dermed øges sandsynlighed også for et fremtidig salg.

Brochure design i forskellige formater

Inden en brochure skal designes, er det vigtigt at afgøre, hvilket format der passer til formålet og budskabet. De meste almindelige formater er:

 

 løsblad/flyer: Et enkelt ark med tryk på en eller to sider
 folder: Et ark der er foldet en eller flere gange
 brochure/katalog: Tryksag med 8 sider eller flere, foldet på midten og hæftet eller limet i ryggen

 

Jeg sørger for at få brochuren trykt hos en af mine samarbejdspartnere. Hvis du selv ønsker at stå for denne del, er det også muligt. Du modtager også altid din brochure som pdf-fil, så den kan lægges online på virksomhedens hjemmeside.

Sådan kommer du i gang

Hvis du gerne vil have min hjælp til at designe en brochure, der matcher din virksomheds øvrig grafisk profil, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 6171 0616, på mail helle@suhrgrafik.dk eller via min kontaktformular. Så aftaler vi sammen et intromøde (personligt eller pr. telefon), hvor vi snakker om, hvilket budskab din nye brochure skal sende til dine kunder.

 

Med et brochure design fra mig, får du:

 

 layout tilpasset dine ønsker og behov
 sammensætning af tekst og billeder, der giver et professionelt udtryk
 grafisk udtryk der understøtter din virksomheds visuelle identitet
 budskaber der fremstår klart og tydeligt