Har I travlt i virksomheden og brug for periodevis hjælp til markedsføringen? Eller er der ikke marketingopgaver nok til at kunne ansætte en ny medarbejder? Eller måske er din marketingmedarbejder/grafiker på barsel eller sygemeldt? Så er en god og nem løsningen at leje en grafiker. Du får direkte sparring omkring din markedsføring og en hurtig, effektiv udførelse af opgaverne. At bruge en professionel og erfaren grafiker til at varetage virksomhedens markedsføringsopgaver, vil give dig tryghed i din dagligdag. Og som ekstra plus har du min fulde opmærksomhed i det tidsrum, jeg er grafiker hos dig.
At leje en grafiker er en økonomisk fordel for dig. Du behøver ikke ansætte en ekstra medarbejder, men kan istedet outsource de opgaver, som kan løses af en freelance grafiker. Du slipper også for at investere i computer og dyre grafiske programmer. Der er heller intet papirarbejde og administration som ved en ansættelse. Og du skal ikke tænke på feriepenge, pension og sygedage. Det eneste, du skal forholde dig til, er en faktura.
Når du indgår et “Lej en grafiker” samarbejde med mig, får du desuden 20% rabat på min normale timepris.
Hvis du endnu ikke er klar til en fast aftale eller måske gerne først vil afprøve om vores samarbejde kan fungere, kan vi afregne på timebasis eller med klippekort – se mere her. Det er også en god løsning, hvis du har få markedsføringsopgaver, du har behov for hjælp til.
Når du kontakter mig, tager vi en snak om, hvilke opgaver du har brug for hjælp til og i hvilket omfang. Jeg hjælper gerne med en vurdering af, hvor meget tid der ligger i opgaverne. Det kan f.eks. være en eller to faste dage om ugen eller hvis I har nogle spidsbelastningsperioder, hvor I har brug for en ekstra hånd. Det kan også være en mere ad hoc løsning, hvor vi aftaler et minimum på 20 timer om måned og supplerer op efter behov.
Vi aftaler også, hvor opgaverne skal løses. Jeg kan komme ud i din virksomhed (jeg tager gerne min egen computer med) eller arbejde fra mit eget kontor alt efter, hvad der passer dig bedst. Jeg holder til i Svenstrup, 15 km syd for Aalborg.
Når timer og sted er på plads, udfærdiger jeg en “Lej en grafiker” kontrakt, som jeg sender til dig for godkendelse og underskrift. Når samarbejdet er kommet i gang, vil du hver måned modtage en faktura på de timer, jeg har brugt den seneste måned.
Med mine mange års erfaringer med grafisk produktion og markedsføring, har jeg hjulpet mine kunder med mange forskellige grafiske opgaver. Nedenfor finder du eksempler på opgaver, jeg tidligere har løst.