Digital markedsføring – hvad er mulighederne for dig?
En virksomheds digitale markedsføring dækker over en bred vifte af de online aktiviteter en virksomhed har til rådighed for at brande og sælge sit produkt eller serviceydelse. Den helt store fordel ved digital markedsføring er, at man som virksomhed kan målrette sine aktiviteter meget præcist til sin kundetype/målgruppe, og samtidig måle effekten af kampagnen. En anden fordel i forhold til traditionel offline markedsføring er, at man med kort varsel kan stoppe sine aktiviteter, hvis de ikke opfylder den målsætning, man har sat for kampagnen. Eller tilpasse den undervejs.
Den digitale markedsføring vil ofte være en kombination af flere kanaler og kan blandt andet omfatte:
★ Søgemaskineoptimering (SEO)
★ Google Ads (Adwords)
★ Sociale medier, f.eks. Facebook, Instagram og LinkedIn
★ E-mail marketing
Start med en digital strategi
Inden du kaster dig ud i den digitale markedsføring af din virksomhed og tænker du skal være til stede på alle kanaler, så lav en digital strategi. Med en digital strategi får du defineret din kundetype, hvilke kanaler du skal gøre brug af og hvad målsætningen er for den digitale markedsføring. For du skal IKKE være på alle de sociale medier. Det kan godt være din fætter har hørt, at SnapChat er det nye sort, mens andre mener LinkedIn er det eneste rigtige. Men hvad der er rigtigt for dig afhænger helt af, hvilken virksomhed du har.
Den digitale strategi skal sikre, du er til stede på de rette platforme, så du ikke spilder din tid der, hvor du alligevel ikke kan få din kundetype i tale. Samtidig skal den sørge for, dine kunder får en sammenhængende oplevelse af din virksomhed uanset, hvor på nettet de møder jer.
Med en digital strategi undgår du og din virksomhed at komme til at bruge alt for mange ressourcer på forkerte eller for mange online platforme.
Sådan kommer du i gang med din digitale markedsføring
Inden der sættes gang i din digitale markedsføring er det vigtig at kigge på følgende områder:
★ Analyse og evaluering af dine nuværende online aktiviteter
★ Identificere din kundetype (målgruppe)
★ Formulere en digital strategi og et mål med markedsføringen
★ Vælge kanaler/medier til din digitale markedsføring
★ Formulere en handlingsplan
Sammen kigger vi på hvert enkelt punkt og går dem igennem skridt for skridt. Efterfølgende går jeg i dybden med de praktiske undersøgelser og kommer med et oplæg til din online markedsføring, inden vi tager den endelige beslutning om den online strategi og valg af kanaler/medier.